Internationale relationer

Vestnorden Tourist Board er et samarbejdsorgan for de nationale turistorganisationer og turisterhverv i Grønland, Færøerne og Island.

Samarbejdsorganet dannede i 2007 North Atlantic Tourism Association for at effektivisere det turistmæssige samarbejde i Vestnorden.

Målet er at styrke og koordinere et fremadrettet samarbejde på områder, hvor der er fælles turismeinteresser.

 

Grønland har i Nordisk Ministerråd deltaget i arbejdet med udformningen af baggrundsmateriale for to nordiske ministerdeklarationer om udvikling af bæredygtig turisme i henholdsvis hele Norden og specielt i Arktis.

 

Endelig samarbejdes der med USA gennem Joint Commitee om udvikling af infrastrukturen i Grønland og forsøg på etablering af en forbindelse mellem USA og Grønland.